FAQ
Ofte stillede spørgsmål – vi er her for at hjælpe dig
Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om vores børnemøbler, levering, materialer og pleje. Vi ved, at kvalitet og tryghed betyder alt, når man indretter til de små – derfor har vi samlet al den vigtigste viden ét sted. Hos os skal det føles nemt, gennemsigtigt og rart at handle møbler til børn.
FAQ
Hvordan vælger jeg den rigtige madras ?
Valget af madras er individuelt. Vigtigt er det, at man som forældre ikke kan afprøve komforten i barnets madras. Som voksen har man en anden belastning på madrassen og ofte også en anden højde, hvilket betyder man aldrig får samme fornemmelse som barnet.
Små børn har en forholdsvis lav vægt og derfor behov for en forholdsvis blød madras for at sikre optimal komfort, alternativt en madras, som er af materiale, som støtter, hvor behovet er. Tjek altid de anbefalede vægtklasser på madrassen – aldersinddeling er ikke en retvisende faktor, da alder og vægt er forskellige for de enkelte børn.
Hvilken højde må min madras have ?
Hvis du har en lav seng eller en seng med udtræksseng, så er der ingen begrænsninger på højden af din madras. Har du en sengehest på fronten af sengen, så anbefaler vi, at madrassen ikke er højere end 22cm. Hvis den er højere, vil du ikke få optimal beskyttelse af din sengehest.
På alle vore senge med stiger, dvs. halvhøjesenge, køjesenge og højsenge er den maksimale madrashøjde angivet med et mærke på stigen. Dette betyder, at madrassens højde ikke bør overstige 22cm. Vælger du en original Manis-h madras, er du sikker på, madrassen overholder dette og dermed også de europæiske sikkerhedsnormer for børnemøbler.
På babysengen er den maksimale madrashøjde angivet med et mærke i gavlen – her er det især vigtigt, at du er opmærksom, når du har bunden i øverste niveau. Husk, at regulere bunden, når dit barn begynder at sætte sig op. Den maksimale madrashøjde på babymadrassen er 12cm.
Er der zoner i madrasserne ?
Vore madrasser er ikke zone inddelt, da vi ikke ved, hvor på madrassen barnet ligger. Vi har to forskellige madrasser – en med ergonomiske zoner, som sikrer en god fordeling af kroppens vægt. En med en temperatur regulerende skum, som sikrer støtte, præcis hvor madrassen belastes – og dermed ingen zoner.
Kan madrasbetrækket vaskes ?
Alle madrasbetræk kan vaskes på 60º. Der anbefales ikke tørring i tumbler. Efter vask betrækkes madrassen og den rystes på plads, således skummet ligger korrekt i betrækket.
Kan tilbehøret af stof vaskes ?
Der er vaskelabel i alle tekstiler. Forhæng og pudebetræk kan maskinvaskes på 40º og ingen tørretumbler. Sengelommer anbefales at rense, da bagbeklædningen ikke tåler vask. Alle madrasbetræk kan vaskes på 60º. Der anbefales ikke tørring i tumbler efter vask.
Kan jeg som voksen sove i en Manis-h eller en Huxie seng ?
Alle vore senge er testet i henhold til sikkerhedslovgivningen EN747 for høj- og etagesenge. En del af denne test er afprøvning af sengebunden og holdbarheden. Bunden bliver testet på et areal med en diameter på Ø30cm. Her bliver den belastet gentagende gange med en statisk vægt på 100kg over tid. Dette sker uden madras, dvs. med tryk direkte på lamelbunden. Når sengen anvendes, sker dette med en madras, samtidig med at vægttrykket fordeles over hele sengen og ikke kun på et mindre areal. Sengene kan derfor anvendes til minimum 100kg – uanset sengehøjde.
Hvordan samler jeg min seng ?
I alle kasser er der inkluderet en samlevejledning, som viser trin-for-trin, hvordan du samler dit nye møbel. Skulle denne mangle, eller er den forsvundet, kan du altid downloade dem direkte fra vores hjemmeside på linket; Samlevejledning
Der skal ikke anvendes specialværktøj for at samle vore møbler.
Hvornår kan mit barn sove i en højseng ?
Alle vore senge med en sovehøjde over 80cm er testet i henhold til gældende sikkerhedsnormer. Her anbefales det, at et barn bør være 6 år for at sove i en højseng. Da alle senge er modulopbyggede kan man altid starte med den lave seng og efterhånden bygge den højere. Vigtigt er det, at du, som forælder føler dig tryg, når dit barn ligges i seng.
Kan jeg selv bestemme, hvor min stige skal være ?
Stigen kan, efter dit valg, placeres i højre eller venstre side af sengen – og altid flyttes, hvis værelset skal ændres. Stigen kan, af sikkerhedsmæssige grunde, ikke placeres i gavlen.
Er der skadelige kemikalier i mine nye Manis-h børnemøbler ?
Vi anvender vandbaseret maling uden skadelige kemikalier. Dette giver sikkerhed for både dig, dit barn og for miljøet. Malingen er testet og godkendt i forhold til gældende lovgivning for møbler til både babyer og børn – din sikkerhed for et godt miljø. Alle tekstiler og madrasser er godkendt i forhold til Ökotex100 standarden, som er din garanti for, at produkterne ikke indeholder skadelige kemikalier.
Hvordan rengør jeg vores børnemøbler ?
Vi anbefaler, du tørrer dine møbler af med en hårdt opvredet klud, evt. med opvaskemiddel. Anvend ALDRIG kemikalier som sprit eller lignende på dine møbler – dette kan den vandbaserede overflade ikke holde til.
Hvordan vedligeholder jeg mine møbler ?
Dine nye børnemøbler kræver ikke meget vedligeholdelse men husk altid at efterspænde skruer regelmæssigt. Dette sikrer et stabilt og sikkert møbel i mange år.
Hvor produceres mine Manis-h børnemøbler ?
Alle møbler kontrolleres og pakkes på vores fabrik i Danmark. Nogle komponenter produceres på fabrikken i Danmark, andre købes hos udvalgte leverandører i Danmark og det øvrige Europa – helt afhængig af, hvor den bedste ekspertise og råvare findes. Uanset, hvor komponenten er produceret, bliver den altid kontrolleret af vore faguddannede møbelsnedkere i Danmark, inden den godkendes til pakning.