
Fokus på børns trivsel og leg i mere end 50 år
Manis-h universet
– en verden af gennemtænkte børnemøbler
Vores mission er enkel: Vi vil skabe holdbare, sikre og funktionelle møbler til børn – møbler der kan vokse med barnet og tilpasses, når behovene udvikler sig. Med kærlighed til godt dansk design og barnets trygge hverdag, udvikler og producerer vi møbler, der inviterer til både leg, ro og mange års brug.
Mere end 50 år med
Fokus på børns trivsel og leg
Vi, Manis-h, er en dansk familievirksomhed med dybe rødder i design af børnemøbler. Bag Manis-h står ægteparret Winnie og Per Lykke Jensen – men historien går faktisk længere tilbage, end du måske tror. Pers far, Henning Lykke Jensen, var stifteren af de velkendte Flexa-møbler, som mange børnefamilier allerede har haft glæde af gennem generationer.
Selvom Manis-h blev grundlagt i 2013, bygger vi videre på over 50 års erfaring med at skabe funktionelle, sikre og æstetiske møbler til børneværelset. Vi kender både hverdagen med børn og behovet for fleksible løsninger, der kan følge med barnet – fra tumling til skolealder og videre endnu.
Vores navn rummer noget særligt for os. Det er nemlig sammensat af navnene på familiens børn: Mathilde, August, Nicolai, Ingeborg og Sylvester – og ikke mindst bedstefar Henning. Familien er kernen i alt, hvad vi gør, og det afspejler sig i vores tilgang til både design, rådgivning og kvalitet.


Kerneværdier
Kvalitet
Vores produkter er produceret og udviklet i Danmark med fokus på materialer af høj kvalitet, der sikrer både holdbarhed og børnenes sikkerhed.
Fleksibilitet
Vores modulære system giver kunderne mulighed for at tilpasse møblerne efter behov gennem årene. Vi udvikler også et omfattende sortiment af tilbehør, der nemt kan tilføjes til de fleste af vores senge.
Erfaring
Siden 1972 har Manis-h opbygget en dyb forståelse for vores målgruppe og materialer. Vi bringer vores erfaring ind i alt, hvad vi udvikler.
Omtanke
Vi handler ud fra sund fornuft med omtanke for vores omgivelser, vores medarbejdere, vores leverandører og ikke mindst vores forbrugere - derfor vores store fokus på design og sikkerhed.
Ganske kort - møbler med omtanke for dit barn og for planeten. Børnesenge og juniorsenge fra Manis-h er udviklet, designet og produceret lige her i Danmark – malet med mild, vandbaseret maling og skabt til at holde, i en kvalitet der kan gå i arv.
Det bedste? Du har kun brug for én seng til alle dit barns faser. Det er nemlig let at ombygge og tilpasse vores senge til forskellige stadier af børns udvikling, efterhånden som de vokser.
FLEKSIBELT DESIGN.
TILPAS DIT UNIVERS.
BØRNESIKKERHED I FOKUS.
Skabt til at vokse med dit barn
Alle vores senge og møbler kan nemt ombygges, så de følger dit barns udvikling fra baby til teenager.
Hos os er en seng ikke bare en seng – den kan nemlig bygges længere, højere og i flere etager, efterhånden som behovet ændrer sig. Og du kan personliggøre den med et væld af tilbehør fra opbevaring og udtræksseng til rutsjebane, klatrevæg, hustag, bogkasser, reoler og meget mere.