Denne side har begrænset support til din browser. Vi anbefaler at skifte til Edge, Chrome, Safari eller Firefox.
Din ordre sendes fragtfrit – enkelt og nemt Fri fragt fra 999 kr

Besøg vores danske fabrik

Kurv 0

Din ordre sendes fragtfrit – enkelt og nemt Du er 999 kr fra at opnå gratis fragt til pakkeshop.
Ingen flere produkter tilgængelige for køb

Produkter
Kombiner med
Subtotal Gratis

Fragt, rabatkoder mm. beregnes ved kassen

Din kurv er tom

Skift billede

Dansk design med respekt for mennesker og miljø

Ansvarlighed er en naturlig del af vores hverdag. Fra fleksible børnemøbler, der holder i generationer, til affaldssortering, genbrug og et trygt arbejdsmiljø for vores medarbejdere – vi arbejder for at skabe værdi, der rækker længere end børneværelset.

Én seng til hele livet

Børn vokser, og deres behov ændrer sig gennem hele barndommen. Med en Manis-h seng behøver du kun én seng – fra de første år som lille til teenageværelset og endda ind i voksenlivet. Vores unikke byggesystem gør det muligt at ombygge sengen, så den altid passer til barnets alder og behov: fra tremmeseng til juniorseng, til højseng, køjeseng, udtræksseng – og tilbage til en enkeltseng igen.

Mange familier vælger derfor at beholde deres Manis-h seng i hjemmet, også når børnene er flyttet hjemmefra. Som gæsteseng eller enkeltseng holder den sin styrke og sit tidløse design – et møbel, der kan bruges gennem generationer.

Møbler i kredsløb

Vores designfilosofi bygger på tanken om genbrug og lang levetid. Når dele ikke længere er i brug, kan de udskiftes, videresælges eller arves videre. Du kan også selv købe ekstra dele brugt, så sengen altid kan tilpasses familiens behov. På den måde forbliver vores møbler i kredsløb og giver glæde i mange år frem.

Vi bruger genbrugspap i vores emballage og producerer alt på vores egen fabrik i Østrup mellem Horsens og Juelsminde. Vores møbler males med en mild, vandbaseret maling uden skadelige kemikalier – for os er det vigtigt, at de er sikre for både børnene og verden omkring dem.

Social ansvarlighed tæt på os

Ansvarlighed handler ikke kun om produkter, men også om mennesker. Hos Manis-h er vi stolte af at være blevet anerkendt for vores indsats som en rummelig arbejdsplads. Vi tager socialt ansvar ved at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet ind i job, give unge med udfordringer en tryg start gennem arbejdsprøvning og skabe rammer, hvor forskellige behov kan rummes.

For os er det naturligt at tage del i fællesskabet og bidrage til både trivsel og udvikling – lige så meget som det er naturligt at skabe trygge rammer for dit barn.

Tryghed som grundsten

Alle vores møbler er sikkerhedstestet efter gældende EU-normer høj- og køjesenge. De har ingen farlige åbninger, de har den optimale og sikkerhedstestede afstand mellem alle åbninger samtidig med bløde, afrundede hjørner, så du som forælder kan føle dig helt tryg.

Hos Manis-h handler ansvarlighed om helheden: barnets trivsel, familiens hverdag og det samfund, vi alle er en del af.

Skift billede